Barnets Lov § 75

Støtteperson

Inklusionsteamet tilbyder en støtteperson til indehaveren af forældremyndigheden, der har børn eller unge anbragt uden for hjemmet, som defineret i Barnets Lov §75.

Vores formål er at styrke forældrenes kompetencer til at navigere i anbringelsesprocessen og derigennem forbedre forholdet til deres barn eller unge under anbringelsen.

Støttepersonen er en professionel ressource, tilgængelig for forældrene i den periode, hvor barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet. Støttepersonens hovedopgave er at støtte, vejlede og lytte til forældrene i deres rolle som forældre.

Støttepersonen arbejder i tæt samarbejde med forældrene og følger den udarbejdede forældrehandleplan. Målet er at hjælpe forældrene med at opnå de mål, der er fastsat for at forbedre deres forældreevner og forholdet til barnet eller den unge. Dette kan omfatte rådgivning, praktisk hjælp, information om rettigheder og pligter eller andre former for støtte, der kan styrke forældrenes rolle og engagement i barnets eller den unges liv under anbringelsen.

Ved at tilbyde støtte og vejledning kan vi fremme forældrenes aktive deltagelse i beslutninger vedrørende deres barn eller unge under anbringelsen.

Støttepersonen kan bistå forældrene med at forstå de komplekse processer og regler i forbindelse med anbringelsen og sikre, at de er velinformerede og rustet til at træffe de rigtige beslutninger.

Lad os samarbejde!

Ring, skriv eller udfyld kontaktformularen hvis vi skal starte et samarbejde

Døgnåbent telefon